Quantcast
Channel: Scene Releases » ankara
Viewing all articles
Browse latest Browse all 100

Mineulykke er den værste i Tyrkiets historie

$
0
0

Mineulykke er den værste i Tyrkiets historie

15. maj 2014 08.50 Udland

;

Dødstallet efter mineulykken tirsdag stiger og er nu oppe på 282 dræbte. Det gør det til den værste mineulykke i Tyrkiets historie.

Natten til torsdag er otte døde minearbejdere hentet op fra minen, og der blev ikke fundet nogen i live, skriver det tyrkiske nyhedsbureau Anatolia.

Minens ejer siger, at omkring 450 minearbejdere nu er bragt ud af minen i live.

Det er meget svært for redningsfolkene at komme ned i minen på grund af kulilte, som er livsfarligt at indånde.

Det var formentlig var en fejl i et elektrisk anlæg, der startede en brand og en eksplosion i minen i tirsdags.

Der er ikke meget håb tilbage

DR’s Michael S. Lund er ved minen. Han siger, at der ikke længere er store håb om at finde flere overlevende:

- Der stiger stadig røg op fra minen her bag mig efter en brand, der er nede i selve minen. Det gør det meget svært at bevare håbet om at finde flere overlevne minearbejdere, siger han.

En redningsleder siger til ham, at det er et mirakel, hvis de finder flere overlevende.

Store demonstrationer mod Erdogan

Tyrkiets største fagforening siger torsdag, at medlemmerne vil strejke til ære for ofrene for mineulykken.

Samtidig har Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, erklæret tre dages landesorg.

Onsdag aften demonstrerede flere tusinde mennesker i Ankara og Istanbul mod regeringen og mineselskabet. Det kom også til sammenstød med politiet.

Erdogan besøgte minen onsdag. Men vrede demonstranter sparkede på hans bil og råbte til ham, at han skal træde tilbage, skriver lokale medier.

;

DR /ritzau/ AFP

Link to article:

Mineulykke er den værste i Tyrkiets historie


Viewing all articles
Browse latest Browse all 100

Trending Articles